Campione holder lukket torsdag d. 18 april.

1-3 dages leveringstid og fri fragt på ordrer over 500 kr.

Herstedhøje100 2021 – Fællesskab, sne og masser af højdemeter

Jeg har aldrig haft det bedre, så nu fortsætter jeg bare mod 200!

Det er egentlig en sjældenhed i det københavnske landskab, sådan en høj. Men tæt på Albertslund uden for København ligger den altså, Herstedhøje. En majestætisk bakke troner smukt over landskabet til trods for den uskønne historie højen gemmer på. For så unaturligt som det virker, at en sådan høj ligger i København, ja ligeså unaturligt er den også blevet til den gang i 60’erne, hvor man tænkte, det var en god idé at grave byggeaffald ned under jorden. 

Ikke desto mindre blev Herstedhøje til, og den er i dag et yndet udflugtsmål for de lokale, der både går ture, lufter hunde og dyrker motion på højen. 

Det var netop med henblik på motion i januar, at Campiones direktør, Filip, kom på en idé: hvad nu hvis man cykler 100 gange op og ned af Herstedhøje i januar måned? Så må man virkelig komme i form og kickstarte det nye år!

Hvad der startede som en personlig udfordring blev året efter til en opfordring til andre om at gøre det samme. Og i 2021, tredje år for Herstedhøje100, skulle Campiones årlige januar-udfordring blive et tilløbsstykke og et lysende højdepunkt i en ellers kold, mørk og corona-påvirket januar. 

Det er selvfølgelig klart, at en udfordring er ikke en udfordring uden en belønning. En lokkende gulerod, der på selv de hårdeste dage får dig til at yde det sidste. Til Herstedhøje100 er guleroden en limited edition finisher-jersey, som alle deltagere får, hvis de klarer 100 opstigninger. Et klenodie og minde som ikke kan købes efterfølgende. 

Men der skulle ske mere endnu. Ryttere skulle udfordres, presses, have gode oplevelser og alle skulle kunne være med. Det var opskriften bag en række bonusudfordringer. For eksempel var der ekstra præmier til den yngste- og ældste rytter, det flotteste billede og til de ryttere, der kunne slå U19 danmarksmesteren i cross, Gustav Wangs, tid på en rundstrejkning.

Herstedhøje100 2021 var i gang. 

I løb eller på cykel, 100 gange op og ned.

1. JANUAR 2021 - GODT NYTÅR

 

En femte bonusudfordring døbte vi ‘bjerggeden’, for det er kun en ægte bjergged, der vælger at klare alle 100 opstigninger på én enkelt dag. Til vores store overraskelse, så nåede startskudet til årets udfordring kun lige at blive affyret, før de første to havde gennemført. Begge inden årets første dag sluttede. Én i løb og én på cykel. Vi tabte kæben men lettede på hatten, for det er de færreste der er i stand til at klare udfordringen på én dag – og endnu færre d. 1. januar! 

Imponerende.  

Som dagene og ugerne gik, kom flere og flere ryttere og løbere på banen. For mange blev Herstedhøje i januar et mikro-fællesskab, hvor man ved en kort samtale eller blot et nik anderkendte, at man var på Herstedhøje med samme mål og motivation. Strategierne for hvordan man skulle klare de 100 opstigninger var ligeså forskellige som rytterne og løberne der deltog: nogle valgte at rive en dag ud af kalenderen og klare alle 100 på én dag, andre valgte at dele den oppe i 3-4 større bider og andre igen valgte at dele opstigningerne op i mange små bider alt efter hvad fritiden ville tillade. De mange forskellige strategier er lige præcis det som Herstedhøje100 handler om: at man skal kunne klare udfordringen på ens egne præmisser – et koncept der i år med Corona gav endnu mere mening end nogensinde. 

LAV VINTERSOL MED CHRIS ANKER SØRENSEN

I Danmark kan vejrudsigten sige en ting, og så vise sig slet ikke at passe, når det endelig skal være.

Nogle gange har man lov til at være heldig, for lørdag d. 9. januar var ikke en af de dage, heldigvis. 

Mens solen langsomt og søvnigt steg op over de omkringliggende træer, begyndte ryttere og løbere at indfinde sig på højen for at klare deres planlagte opstigninger. Hver med sit mål. Flere end normalt havde dog valgt lige præcis at komme ud denne lørdag. For ikke nok med at vejrudsigten lovede solskin over et snedækket landskab, så havde Chris Anker Sørensen – selveste Oksen fra Hammel – takket ja til at komme ud og tage et par opstigninger sammen med deltagerne. Med behørig afstand selvfølgelig. 

Heldigvis havde Chris ikke efterladt bjergbenene og konkurrencegenet derhjemme. Tværtimod. Chris gav den gas som gjaldt det en etapesejr, og for rytterne på Herstedhøje denne dage, var det en populær ekstra udfordring at se, hvor længe man kunne holde Chris’ hjul. Til ingens store overraskelse var dette ikke en let opgave! 

 

Men selvom det ikke var en nem opgave at køre med Chris, og deltagerens talrige opstigninger sled på kræfterne, var der overskud til smil og god stemning. Det smittede og kombinationen af den skarpe vintersol, den hvide sne, strabadserne og de skiftevis forpinte- og glade ansigter gjorde denne dag til et suverænt højdepunkt i dette års Herstedhøje100. 

PROFESSIONEL CYKELGLÆDE MED DANMARKS BEDSTE PIGER

Ugerne gik og mens deltagerne kæmpede videre smeltede sneen og efterlod Herstedhøje nøgen og mudret og i skærrende kontrast til de solrige og snefyldte dage i starten af januar. En uge før januar – og dermed også Herstedhøje100 – skulle slutte, fik deltagerne igen fornemt selskab på højen udenfor København. Fire piger fra danmarks bedste pigehold, Team Rytger Powered by Cykeltøj-online.dk, lagde træningsruten forbi Herstedhøje.

 

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er en anelse ærefrygtindgydende, når 4 piger i ens tøj – heraf én af dem endda som danmarksmester – kommer kørende i samlet flok. For alle cykelryttere ved, at man ikke bare iklæder sig dannebrogstrøjen. Den er vundet og fortjent, og menig mand (eller dame) påklæder sig ikke bare sådan en trøje. 

Selvom det for pigerne bare var et kort visit som en del af en længere træningstur, så kunne man ikke tage fejl af, at de gik professionelt og fokuseret til opgaven, og viste den mentalitet det kræver, hvis man skal være danmarks bedste pigehold. Selv de små ekstra bakker er en mulighed for at blive stærkere, hurtigere og bedre.

 

 

Men det der skinnede igennem tydeligst var, at pigerne elsker at cykle. Elsker at være ude i naturen og sammen med hinanden. Og det er grunden til, at Team Rytger Powered by Cykeltøj-online.dk er så gode som de er. For talent, arbejdsmoral og professionalisme er naturligvis vigtige faktorer, men rytterne skal trives for at det hele går op i en højere enhed. Og det er derfor, at vi er så stolte af at levere teamtøj til lige netop dette hold!

Pigerne gav den gas når det gjaldt, men der var selvfølgelig plads til smil, sjov og nysgerrighed også. Det er en opskrift, som mange cykelhold kan lære noget af. 

CHALLENGE COMPLETED

Og pludselig blev d. 1. februar. Pludselig var januar slut og dermed også Herstedhøje100. Tak for at skabe et fællesskab sammen med os, for at sprede glæde og skabe minder. For det er jo i virkeligheden dét, som cykling handler. 

Og tak for de gode og inspirerende historier. Vi glæder os til at fortælle nogle af jeres historier fra Herstedhøje100 i den nære fremtid!

Indkøbskurv
Scroll to Top

Du er tæt på at få gratis fragt!

Du mangler blot at købe for 500,00 kr. for at opnå gratis fragt.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.