CdA lab Aero Bib Shorts til herre er designet til landevejscykling med fokus på aerodynamik, komfort og en tætsiddende, raceorienteret pasform.
Buksen er fremstillet i strækbar polyamid-elastan, som giver fast muskelstøtte uden at begrænse bevægelsesfriheden.
Buksen er udstyret med den eksklusive Apex-pude fra italienske Dolomiti Pads – udviklet til ryttere, der kræver kompromisløs performance. Kernen består af 12 mm præcisions-laserskåret open-cell skum med Humidity Transition System (H.T.S.), som aktivt leder fugt væk fra kroppen. Den hydrofobiske overflade mod huden afviser sved og sikrer en konsekvent tør, stabil kontakt i sadlen – selv under høj belastning. Den åbne struktur i skummet optimerer luftcirkulationen, tilfører en let kølende effekt og reducerer tørretiden markant sammenlignet med traditionelle indlæg.
Selerne er designet i ét stykke for en tæt og aerodynamisk pasform, samtidig med at trykket fordeles jævnt over skuldre og ryg. Den høje taljelinje sikrer en glidende overgang fra bibshorts til trøje uden ubehag over maven.
Benafslutningen er laserskåret for at undgå generende sømme og har indvendig bred silikonegripper. Benlængden er designet til at sidde lige over knæhasen for optimal aerodynamik.
Materiale: 52% polyamid/48% spandex
Wattbesparelse
CdA lab-kollektionen er testet efter Chung-metoden på Odense Cykelbane for at sikre kontrollerede testforhold. Som reference er kollektionen sammenlignet med et cykelsæt af høj kvalitet, og watt-besparelserne er beregnet på baggrund af disse målinger. Testprotokollen består af flere runs, der er gennemført ved stabil fart over alle runs.
Resultatet viser, at et CdA lab-sæt bestående af en jersey og bib under optimale forhold kan give en wattbesparelse på op til 18,5 watt ved 46 km/t sammenlignet med et almindeligt sæt cykeltøj af høj kvalitet.
Testen er udført af Lasse Norman Leth.