Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om bestilling, levering, retur og Campiones produkter.
Kan du ikke finde det svar, du leder efter? Kontakt os på info@campione.dk, så hjælper vi dig videre.
Bestilling og levering
Tilbyder Campione fri fragt?
Ja. Du får fri fragt til udleveringssted på ordrer over 500 kr.
På ordrer under 500 kr. koster fragten 59 kr.
Hvor lang er leveringstiden?
Den forventede leveringstid er 1–4 hverdage. Vi bestræber os altid på at pakke og sende din ordre hurtigst muligt.
Hvilke fragtfirmaer benytter I?
Vi sender med GLS. Afhængigt af din adresse kan du vælge mellem levering til udleveringssted eller erhvervsadresse.
Kan jeg følge min ordre?
Når din ordre er afsendt, modtager du en leveringsbekræftelse på e-mail. Her finder du information om forsendelsen og mulighed for at følge pakken.
Husk at kontrollere dit spamfilter, hvis du ikke kan finde e-mailen.
Kan jeg ændre min ordre eller leveringsadresse?
Vi behandler ordrer hurtigt og kan derfor ikke garantere, at en ordre kan ændres, efter den er gennemført.
Kontakt os hurtigst muligt på info@campione.dk, hvis du har opdaget en fejl. Husk at oplyse:
-
Ordrenummer
-
Navn og e-mail anvendt ved bestillingen
-
Den korrekte leveringsadresse
-
Den ønskede ændring
Jeg har indtastet en forkert e-mailadresse. Hvad gør jeg?
Kontakt os på info@campione.dk med dit fulde navn, ordrenummer og den korrekte e-mailadresse. Så undersøger vi, om oplysningerne kan blive rettet.
Kan jeg annullere min ordre?
Kontakt os hurtigst muligt på info@campione.dk. Hvis ordren endnu ikke er pakket eller afsendt, forsøger vi at hjælpe.
Er ordren allerede afsendt, kan du i stedet benytte din fortrydelsesret og returnere varen efter modtagelsen.
Retur og ombytning
Kan jeg returnere min ordre?
Ja. Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager din ordre.
Registrer din retur gennem vores returportal, og følg vejledningen. Udgiften til returnering betales af kunden.
Hvilken stand skal varen være i?
Du må prøve varen på samme måde, som du ville gøre i en fysisk butik.
Varen skal returneres i bedst mulig stand. Hvis den er blevet brugt eller håndteret mere end nødvendigt for at vurdere pasform, egenskaber og funktion, kan det påvirke det beløb, du får tilbage.
Kan jeg ombytte til en anden størrelse eller farve?
Vi tilbyder selvfølgelig ombytning hvis muligt og kunden ønsker dette.
Hvordan returnerer jeg en bundle eller et pakketilbud?
Bundles og pakketilbud skal som udgangspunkt returneres samlet. Det er ikke muligt at få dele af en samlet pakke refunderet enkeltvis, når produkterne er købt til en samlet bundlepris.
Hvornår modtager jeg min refundering?
Når vi har modtaget og behandlet din retur, tilbagefører vi beløbet til den samme betalingsmetode, som blev anvendt ved købet.
Der kan gå nogle bankdage, før beløbet fremgår af din konto. Du modtager en besked, når refunderingen er behandlet.
Kan specialdesignet teamtøj returneres?
Nej. Specialdesignet og kundetilpasset teamtøj produceres efter bestilling og kan derfor ikke returneres eller ombyttes.
Vi anbefaler, at størrelser og design gennemgås grundigt, inden bestillingen godkendes.
Fejl og reklamation
Jeg har modtaget en forkert størrelse eller et forkert produkt. Hvad gør jeg?
Det beklager vi. Kontakt os på info@campione.dk, så hjælper vi dig hurtigst muligt.
Vedhæft gerne:
-
Ordrenummer
-
Navnet på den bestilte vare
-
Navnet på eller et billede af den modtagne vare
-
En kort beskrivelse af fejlen
Der mangler en vare i min ordre. Hvad gør jeg?
Kontakt os på info@campione.dk med dit ordrenummer og navnet på den vare, du mangler. Så undersøger vi sagen og finder en løsning hurtigst muligt.
Hvad gør jeg, hvis en vare er beskadiget ved levering?
Kontakt os hurtigst muligt på info@campione.dk. Oplys dit ordrenummer, beskriv skaden, og vedhæft tydelige billeder af varen og emballagen.
Hvordan opretter jeg en reklamation?
Du har 2 års reklamationsret i henhold til den danske købelov.
Kontakt os på info@campione.dk med:
-
Ordrenummer
-
En beskrivelse af problemet
-
Tydelige billeder af fejlen
-
Oplysning om, hvornår problemet opstod
Kontakt os inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen. Så vurderer vi sagen og hjælper dig med den bedste løsning.
Produkter og størrelser
Hvordan finder jeg den rigtige størrelse?
Brug størrelsesguiden på produktsiden, og læg mærke til produktets angivne pasform: Tight, Medium eller Relaxed.
Er du stadig i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os på info@campione.dk. Fortæl gerne din højde, vægt og normale størrelse, så kan vi vejlede dig bedre.
Kan jeg prøve tøjet i jeres showroom?
Ja. Du kan besøge vores showroom på:
Bådehavnsgade 12, 1. sal
2450 København SV
Showroomet er åbent på hverdage fra kl. 09.00–15.00 eller efter aftale. Her kan du prøve vores kollektioner og få personlig vejledning om størrelser, produkter og teamtøj.
Hvad er Campione Crash Repair?
Hvis du styrter og beskadiger cykeltøj eller tilbehør købt hos Campione, kan du gennem vores Crash Repair-ordning få 50 % rabat på en ny udgave af det beskadigede produkt.
Ordningen gælder ikke specialproduceret teamtøj. Kontakt os på info@campione.dk med dit ordrenummer, en kort beskrivelse og billeder af det beskadigede produkt.
Betaling
Hvilke betalingsmetoder accepterer I?
Du kan blandt andet betale med:
-
Dankort og Visa/Dankort
-
Visa
-
Mastercard
-
Maestro
-
MobilePay
Betalingen trækkes altid først, når din ordre afsendes.
Har du stadig brug for hjælp?
Vi sidder klar til at hjælpe dig med spørgsmål om produkter, størrelser, levering, retur og teamtøj.
E-mail: info@campione.dk
Showroom: Bådehavnsgade 12, 1. sal, 2450 København SV



