Campione er en dansk cykelvirksomhed med base i København og Kolding. Vi udvikler cykeltøj og accessories til hele livet på cyklen – fra konkurrence og målrettet træning til hverdagens ture gennem byen.
Vores univers omfatter mærkerne Astral, IL BIONDO og CdA lab. Derudover designer og leverer vi skræddersyet teamtøj til klubber, virksomheder og cykelfællesskaber, der ønsker en tydelig identitet på vejen.
Vi tror ikke på én løsning til alle. Derfor skaber vi kollektioner til ryttere på tværs af niveauer - fra eliteudøveren og den ambitiøse supermotionist til motionisten og pendleren. Hvert produkt er udviklet med sit eget formål og en nøje afstemt kombination af pasform, materialer, funktion og pris.
Med rødder i dansk cykelkultur forener Campione teknisk performance med et moderne visuelt udtryk. Cykeltøj skabt til bevægelse, fællesskab og mange kilometer.
Høj kvalitet er altafgørende
Hos Campione løber cykling i vores blod. Uanset om det er landevej, cross, mudrede stier, støvede grusveje eller tøj til pendleren, så lever og ånder vi for cykling og alt hvad det indebærer.
Derfor er vores produkter nøje udvalgte, fordi vi selv ønsker at arbejde og køre med det bedste af det bedste. Det skal være funktionelt og anvendeligt, det skal sidde rigtigt, kvaliteten skal være høj og så skal det selvfølgelig se godt ud.
Vi leverer altid teamtøj til tiden, og kan som en af de eneste i branchen give en leveringsdato allerede når bestillingen er lagt.



